Selvskabt Succes

Danmark er propfyldt af ressourcestærke og kompetente voksne og du er én af dem! Faktisk bor vi i et af de lande i verden, hvor vi er allermest ressourcefyldte; Du har årevis af uddannelser, personlige egenskaber og værdifulde erfaringer, som altsammen kan være en ressource for dig og den virksomhed, hvor du lige nu møder op og stiller dine ressourcer frivilligt tilrådighed.

På din årelange rejse med at indsamle kompetencer, redskaber og ressourcer, har du også fået noget andet med dig undervejs; nemlig Industrisamfundets mindset om at et job handler om, at udføre prædefinerede arbejdsopgaver i en stillingsbetegnelse lavet af andre.

Men er du som de fleste ressourcefyldte og kompetente voksne, sidder du der i "Jobkassen" med en oplevelse af, at du har meget mere talent, mange flere evner og ressourcer at bidrage med, end dit nuværende job kræver eller endda tillader.

Og at træde ud af det scenarie kræver et paradigmeskifte; I Vidensalderen venter du ikke længere på at chefen kan læse dine tanker eller på at blive fortalt hvad du skal lave inde i job kassen, men anerkender, at du er et vidende, ressourcefyldt, kreativt menneske, som proaktivt kan vælge at handle på at stille dine mange talenter, ressourcer og erfaringer til rådighed for virksomhedens relevante problemstillinger og udfordringer og dermed yde dit helt unikke og værdifulde bidrag. Udover det værdifulde for virksomheden, skaber du også hermed et tilfredstillende, meningsfuldt arbejdsliv, hvor du får glæde af det du kan.