Passer du heller ikke i hullerne i "puttekassen"

Min søn på 2½ år sidder på gulvet og prøver at få klodserne til at passe i Puttekassens huller. Tungen er lige i munden, for klodserne er forskellige og hullerne ligeså. Og det er svært. Især vil trekanten slet ikke passe i det runde hul.

Rigtig mange voksne går rundt og føler sig helt forkerte fordi de på samme måde ikke "passer ind" på de eksisterende hylder i arbejdslivet. Hylder, som er skabt af andre.

Jeg holdt på et tidspunkt en Workshop om arbejdsglæde, og bagefter sagde en kvinde til mig: ”Jeg har brugt et helt år på at lede efter jobs på Jobzonen, og jeg har følt mig helt forkert, fordi jeg ikke har fundet noget, og nu siger du, at jeg selv kan tage ansvar og fokusere på det, jeg er glad for at lave og være medskaber af min rette hylde, frem for at passe ind i et job, der allerede er derude et sted. Det giver mig nye muligheder og betyder, at jeg endelig selv kan gøre noget ved min situation”.

Bare fordi du er er "en trekant", betyder det ikke, at du er forkert, men blot at du med fordel kan løfte blikket og være aktiv medskaber af en hylde, der passer til dig.

Vil du have genvejene, kan du bestille dit procesforløb her:Post@JetteBulck.dk