Dine to grundlæggende problemer

Matematikeren Steven Snyder har en hypotese om, at der kun findes to grundlæggende problemer i livet:

  • Ikke at vide, hvad man vil
  • At vide, hvad man vil, men ikke at vide, hvordan man kommer derhen.

Jeg vil vove den påstand: at du godt ved, hvad du vil. Hvem skulle ellers vide det?

Men det er ikke sikkert du selv kan finde ind til svaret, fordi du leder det forkerte sted.

For selv at finde ind til dit svar, skal du nemlig forbi alle dine tanker og overbevisninger om, hvad du tror skal, burde, kan og hvad der er muligt for sådan en som dig.

Dernæst skal du forbi andres gode ideer, forventninger og krav.

Og endeligt alle de gamle strukturer af "plejer", som allerede findes derude.

Men der er en genvej: Spørgsmål, der leder hvor netop dit svar er, i stedet for hvor du har lært at lede.

Jeg ser det hver dag: Ressourcestærke mennesker, som ihærdigt forsøger at overbevise mig om, at de ikke ved, hvad de vil og som derefter går ud ad døren med deres eget svar på lige præcis det.

Det handler blot om, at lede et rigtige sted.

Når du ved, hvad du vil, kan andre hjælpe dig med "hvordan" du kommer dertil. Der er masser af rollemodeller derude, du kan hente inspiration fra og et lille skridt ad gangen i retningen af dit ønske, har altid været en gangbar model.